Chat with us, powered by LiveChat

Der findes forskellige redskaber og teknikker, du kan bruge til at finde frem til, hvilket repræsentationssystem du selv og andre benytter.

Gennem de kropslige signaler som vejrtrækning, taletempo og øjenbevægelser afsløres det repræsentationssystem, der er aktivt. Forskellige typer af information bearbejdes og lagres i forskellige sektioner og områder i hjernen, så ved at holde øje med hvor øjnene ser hen, hvordan hastigheden af det sagte er, og hvor i kroppen vejret trækkes, kan du afgøre hvilken repræsentation, der er aktivt. Når du ved, hvad du skal kigge efter, er det temmelig let at skelne mellem forskellige repræsentationssystemer.

 

For at opfatte repræsentationssystemer kan du kalibrere følgende:

 

  • Øjnenes bevægelser
  • Talehastighed
  • Åndedrættets placering
  • Sansebaseret sprog

 

Øjnenes bevægelser

I slutningen af 1970’erne fandt Bandler og Grinder ud af, at der er sammenhæng mellem hvilket repræsentationssystem der anvendes, og hvordan øjnene bevæger sig.

Det afhænger af, om du er normal wired/connected eller reversed wired/connected. 90 % af os mennesker er normalt wired/connected. Hvis du tilhører denne gruppe, er du højrehåndet og bruger højre hjernehalvdel til at huske og venstre til at konstruere med. Hvis du er venstrehåndet, tilhører du de 10 %, hvor det omvendte gør sig gældende.

For højrehåndede mennesker vil følgende normalt gøre sig gældende:

 

Vd, Visuelt defokuseret: Når du spørger efter et visuelt svar, vil personen du spørger, ofte kunne svare promte, ved at kigge direkte frem. Dette er et eksempel på visuel defokuseret information. Når øjnene ser direkte frem, fortæller det dig, at det andre forklarer, er i deres bevidsthed, og at de derfor ikke behøver hente informationen ved at genkalde eller forestille sig svaret. Og dog, hvis du spørger efter flere detaljer, vil personen blive nødt til at kigge op, for enten at genkalde sig eller konstruere det du efterspørger. Det er fordi, det er begrænset, hvad mennesker kan fastholde i deres opmærksomhedsfelt.

 

Vh, Visuelt huskede billeder: Ved at holde øjnene i denne position genkalder du billeder af tidligere oplevelser, sådan som du så dem. Spørgsmål der kan lede til denne position kan være: “Hvad ligger på dit skrivebord?” eller “Hvordan ser din chef ud?”

 

Vk, Visuelt konstruerede billeder: I denne position forestiller du dig ting, som du aldrig har set før, eller konstruerer nye billeder ud fra kendt materiale. Spørgsmål, der kan lede til dette, kan være: “Hvordan ser en orange hund med pink pletter ud?” eller “Hvordan vil du se ud med blåt hår?”

Ah, Auditivt huskede lyde og ord: Ved at have dine øjne i denne position husker du lyde, som du har hørt tidligere. Spørgsmål der leder dig ind i denne position, kan være: “Hvordan lyder din yndlingsmusik?” eller “Hvordan lyder din dørklokke?”

Ak, Auditivt konstruerede lyde og ord: I denne position vil du høre lyde og ord, som du aldrig før har hørt præcis på denne måde. Her kombinerer du også lyde og ord i nye sammenhænge. Spørgsmål, der fremkalder disse øjenbevægelser, kan være: “Hvordan vil din ringetone lyde i en techno version?” eller “Hvordan ville det lyde, hvis chefen havde en lille dreng/piges stemme?”

 

Ad, Auditiv digital: I denne position har du en indre dialog. Udsagn, der kan lede dig ind i denne tilstand, kan være: “Sig noget til dig selv, som du ofte fortæller dig selv.”

K, Kinæstetisk: I denne position har du adgang til følelser og fornemmelser fra ydre berøring eller bestemte bevægelser. Spørgsmål, der leder til denne position af øjnene, kan være:

“Hvordan føles det når det bare fungerer?”

“Hvordan føles det at tage et langt varmt brusebad?”

“Hvordan smager din yndlingsvin?”

Øjnenes bevægelser kan fortælle dig, hvordan et menneske repræsenterer verden i sit indre system, afhængig af om de foretrækker at se opad, ligefrem eller ned, men det kan selvfølgelig ikke give dig information om, hvad det er, de tænker, når de bevæger øjnene i bestemte positioner. Disse forskellige positioner kaldes også for eye access point.

Det, du nu ved om, hvad øjenbevægelser kan fortælle dig i forhold til præference af repræsentationssystem, kan give dig information om, hvorvidt den du kommunikerer med, har fokus på indre billeder, hører lyde, har indre dialog eller har kontakt til følelserne. Du kan bruge det til at se, hvordan personen repræsenterer det, denne tænker på lige her og nu. Så hvis du kan se, at en person kigger op til venstre for sig, når du spørger om eksempelvis dennes seneste ferie, betyder det, at personen genkalder sig billeder fra ferien og orienterer sig visuelt i denne situation. Hvis du så spørger ind til, hvad det mere præcist er, at vedkommende så på sin ferie, så vil det blive lettere for personen at huske detaljer fra den ferie, fordi personen er på den kanal, som denne foretrækker at bruge, når han eller hun tænker på ferie.

Omvendt, hvis personen kigger ned til højre for sig, betyder det, at personen forbinder sin ferie med en bestemt følelse, og så kan du spørge ind til det via denne viden, ek- sempelvis ved at spørge ind til hvordan det føltes at være på ferie. På den måde vil personen have relativt let ved at genkalde sig sin ferie, fordi du spørger ind til ferien på den kanal, som vedkommende foretrækker at tænke ferien på.

Når du har konstateret, hvor en person kigger hen, og dermed hvilket system han eller hun foretrækker, når det handler om et specifikt emne, så kan du hjælp personen med at huske mere end det, ved at lede dennes øjne derhen, hvor han/hun kigger hen, når denne tænker på det du spørger ind til. Hvis personen kigger op til venstre for sig, når denne tænker på ferie, så kan du pege derop, og dermed lede personens blik derhen hvor denne kigger, når der tænkes på ferie. Dermed bliver lettere for personen at huske og fortælle om ferien.

Det er en metode til at lede personerne uden for deres bevidsthed, så det bliver lettere for personen at interagere med dig. Når du kender din egen præference, så vil du også kunne bruge det i forhold til dig selv, når du eksempelvis ved, at du har lettere ved at huske ved at kigge op til venstre.

Talehastighed

Der er sammenhæng mellem forskellige modaliteter og talens hastighed:

  • Visuelt orienterede mennesker taler ofte hurtigt, da de allerede ser et færdigt billede for deres indre øje. Dette giver dem tilgang til en masse information, som de har let adgang til. Billederne er analoge, i den betydning at de som er visuelle, kan mod- tage en stor mængde information samtidig, så længe de har et mentalt billede i hov- edet. Som et lille forsøg kan du genkalde dig et billede af din bedste ven. Læg mærke til hvor mange detaljer du, kan fastholde i dit mentale billede. Det er ganske sikkert flere end to – er det ikke?
  • Auditivt orienterede mennesker taler hverken hurtigt eller langsomt. Da personer, der benytter sig af denne modalitet, udtrykker helheder ved at opbryde dem i min- dre enheder, kan disse mennesker kun repræsentere et ord eller en lyd af gangen. Herved vil talehastigheden reguleres. Som et lille eksperiment kan du prøve at tænke på lyden af to ord samtidig. Det er svært – ikke?
  • Kinæstetisk orienterede mennesker taler ofte ganske langsomt, da tilgangen til in- formation om følelser og fornemmelser er funderet forskellige steder i kroppen. Som forsøg, føl både højre hånd og venstre fod samtidig. Det er ikke så let – vel?
  • Du kan bruge dette proaktivt, når du skal tale til mange mennesker, du ikke kender. Grundidéen er her at starte med at tale meget langsomt, og i et roligt tempo, så du får kinæstetikerne med, så sætter du hastigheden op, så de der er auditive lytter med og så taler du afsindigt hurtigt, så de visuelle tiltales. Herefter kan du igen tale lang- sommere, sådan at du i løbet af en tale kører i denne cyklus. Du vil med garanti blive oplevet som en dynamisk og spændende taler, som når igennem til andre mennesker, dér hvor de er.

Åndedrættets placering 

Ligesom med øjenbevægelserne og hastigheden af din tale, er der en forbindelse mellem det foretrukne repræsentationssystem og placeringen af åndedrættet.

  • Visuelt orienterede mennesker har ofte deres åndedræt liggende i den øverste del af brystkassen og trækker vejret ret hurtigt. Maven går ind, når vejret trækkes ind.

  • Auditivt orienterede mennesker trækker ofte vejret lidt dybere ned i brystkassen og har derfor også en lidt langsommere vejrtrækning.

  • Kinæstetisk orienterede mennesker har ofte et dybt åndedræt, og trækker derfor vejret langsomt. Læg mærke til at maven går ud, når vejret trækkes ind.

Sandebaserede ord 

Endnu en måde du kan finde ud af hvilket repræsentationssystem den anden bruger, er ved at lytte til de prædikater, der bruges i en samtale. Ved simpelthen at lytte til valg af ord vil du kunne lytte dig frem til deres foretrukne repræsentationssystem.

 

    • Den visuelt orienterede vil for eksempel beskrive en god arbejdsrelation således: “Når jeg ser på den måde, vi samarbejdede på i går, er det synligt for mig, at vi klart forestiller os det samme scenarium. Jeg er sikker på, at det vil bringe os en lys fremtid.”

       

    • Den auditivt orienterede vil beskrive forholdet ganske anderledes: “At dømme efter hvad han fortalte mig i går, siger det mig, at vores samarbejde vil blive harmonisk – vi spiller godt sammen.”

       

    • Den kinæstetisk orienterede vil beskrive et godt forhold således: “Vores samarbejde i går giver mig en god fornemmelse af, at vi kan håndtere opgaverne. Jeg oplever, at vi i fremtiden vil stå solidt sammen.”

       

    • Den auditivt-digitalt orienterede vil beskrive forholdet således: “Jeg har overvejet den information, han gav mig, og jeg er overbevist om, at vi kan strukturere samarbejdet på en måde, der er tilfredsstillende for os begge.”
 

Oversættelsesnøglen

Nedenfor finder du en oversættelsesnøgle for en række af almindeligt brugte ord, som kan hjælpe dig med at skifte fra et repræsentationssystem til et andet. Med øvelse kan du genkende hvilket repræsentationssystem, andre orienterer sig efter, og du vil opleve, at betydningen af ordene i de forskellige repræsentationssystemer er lidt forskellige. Alt efter foretrukket repræsentationssystem vil verden opleves forskelligt.

Efter at have læst dette kapitel, er du nu opmærksom på, at du ikke bruger alle dine repræsentationssystemer/modaliteter lige meget, og at andre mennesker forstår og opfatter verden gennem kanaler, som kan være forskellige fra dine. Ved at træne evnen til at iagttage disse forskelle, vil du få adgang til nyttig information i forhold til at lede både dig selv og andre. Læs mere om ledertræning her på Acuity World og se om du skal tilmelde dig vores kurser.

⇒ Tilmeld dig en Gratis inspirationsaften og få en smagsprøve på vores kurser og uddannelser i Personlig Ledelse.

Pin It on Pinterest

Share This