Chat with us, powered by LiveChat

Barselsvikar til marketingteamet

12. mdr. ansættelse

Hvem er vi?

Acuity World er en førende uddannelses- og kursusvirksomhed med speciale i individuel og organisatorisk kompetenceudvikling inden for personlig ledelse, personlig kommunikation, personlig coaching og personligt salg. Gennem rådgivning, træning og coaching udvikler vi mennesker og virksomheder med udgangspunkt i New NLPVores mission er at hjælpe organisationer til at opnå ultimative resultater ved at udvikle de personlige og sociale kompetencer blandt medarbejderne. Det gør vi specielt gennem vores lederudviklingsprogrammer, salgstræning, outplacement og excecutive coaching. Vores kursus- og uddannelsescenter ligger på Havarthigården i Holte.

Acuity World søger en barselsvikar til Marketingteamet

  • Er du struktureret og god til at koordinere?
  • God til at planlægge og eksekvere events?
  • Har du lyst til at hjælpe vores kunder med at købe nøjagtig den uddannelse, som er rigtig for dem?
  • Har du en god pen og kan du lave marketing på forskellige sociale platforme (Facebook, LinkedIn og YouTube)?
  • Har du erfaring med redigering og content management af website og sociale medier?
  • Har du erfaring med opsætning og udsendelse af nyhedsbreve?
  • Tænder du på teamwork og idéen om, at vi løfter opgaverne sammen?
  • Har du gode personlige og sociale kompetencer?

Kan du svare ja til ovenstående, er du måske vores nye kollega i marketingteamet.

Vi tilbyder:

Et selvstændigt job i en organisation, hvor vi arbejder for at levere markedets bedste leder- og salgstræning. Afdelingen arbejder med marketing, salg, kursuskoordinering og kundepleje.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende vikariat, hvor du vil have et tæt samarbejde med direktøren, som du refererer til. Vi lægger vægt på, at du kan brænde for vores produkt, så du kan tænde vores nye kunder.

Du tager imod vores kursister og samarbejdspartnere med et smil, er skarp som tovholder på vores kurser og uddannelser, servicerer vores undervisere og løser de administrative opgaver med omhu. Du skal sammen med din kollega være den genkendelige og gennemgående person, som kursisterne hilser på mange gange i deres uddannelsesforløb.

Vores lokaler er placeret i skønne omgivelser lige op ad Kirkeskoven, 3 km fra Holte Station. Du vil indgå i en afdeling, hvor vi pt. er fire medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, så det er vigtigt, at du kan trives i en mindre organisation.

Ansøgningsprocedure:

Du bedes sende din ansøgning og CV elektronisk til info@acuityworld.com. Ansøgningsfrist den 1. marts 2020. Vi indkalder løbende til samtaler.

Hvis du har spørgsmål til dette stillingsopslag, er du velkommen til at kontakte:

Lisa Clemmensen +45 2135 0044

Pia Claudine Sørensen på  +45 2917 9998

Send os en besked

Info

Acuity World Kursus- & Uddannelsessted

Havarthivej 6, 2840 Holte

+45 4448 6969

info@acuityworld.com

CVR: 29623880

Pin It on Pinterest

Share This