Chat with us, powered by LiveChat

Submodaliteter har stor betydning for vores model af verden, for vores måde at genkalde os oplevelser på, for de måder vi forestiller os fremtiden på, og for alt hvad vi tænker.

Vores indre model af verden er afgørende for, hvordan vi oplever den ydre verden, da det sætter vores filtre op og påvirker, hvad vi lægger mærke til. Denne indre model kan vi ændre. Du kan blive opmærksom på, hvordan du eller andre tænker, og du kan lære, hvordan du kan ændre submodaliteterne.

Submodaliteter er et værktøj, der kan hjælpe os til at forstå, hvordan vi tænker. Det er de detaljerede elementer, der ligger under de overordnede sansemodaliteter. Alle vores oplevelser repræsenteres i vores indre, som lyde, lugte, smage, fornemmelser, billeder og indre dialog. Hver modalitet kan beskrives mere detaljeret, idet vi for eksempel kan beskrive et billede som stort eller lille, i farver eller sort/hvid, en film eller stillbillede, osv.

Visuelt:

– Hvad ser du?

– Hvor ser du billedet?

– Hvor stort er billedet?

– Hvor er placeringen i synsfeltet?

– Hvad er der på billedet?

– Er billedet langt væk eller tæt på?

– Er det sort/hvid eller farver?

– Er det lyst eller mørkt?

– Er det skarpt eller sløret?

– Er det panoramisk eller i ramme?

– Er det et stilbillede eller en film?

– Er det 2 eller 3 dimensionalt?

– Er det transparent eller tæt?

– Er det afgrænset eller udflydende?

– Er farverne stærke eller pasteller?

– Er billedet associeret (ser du det med egne øjne) eller dissocieret (ser du det udefra)?

Auditivt:

– Hvad hører du?

– Hvor kommer lyden fra?

– Er det ord eller lyde?

– Er det ydre eller indre lyde/ord?

– Er det høje/dybe toner eller stemmer?

– Er lyden i stereo eller mono?

– Er lyden vedvarende eller afbrudt?

– Er rytmen i lyden hurtig eller langsom?

– Er lyden høj eller lav?

– Hvis der er ord; Hvis stemme er det?

– Hvis det er din egen stemme; Hvor gammel er den?

– Er tonefaldet i stemmen monoton eller melodisk?

Kinæstetisk:

– Hvor kan du mærke noget?

– Er det svagt eller intenst?

– Er det varmt eller koldt?

– Breder det sig eller er statisk?

– Er det afslappet eller spændt?

– Er det vedvarende eller afbrudt?

Gustatorisk/Olfaktorisk

– Hvad smager eller lugter du?

– Et det surt, sødt, salt eller bittert?

– Hvor kan du smage/lugte noget?

– Er smagen/lugten svag eller intens?

– Er det vedvarende eller afbrudt?

Auditivt/Digitalt:

– Hvilken stemme hører du? – Hvordan er tonefaldet?

– Hvor gammel er stemmen? – Er den hård eller blød?

– Er den positiv eller negativ?

Tankernes styrke:

En opsigtsvækkende undersøgelse af patienter, der skulle igennem en stor hjerteoperation, handler netop om, hvordan evnen til at forestille sig fremtiden, faktisk påvirker fremtiden. Patienternes evne til at forestille sig deres fremtid blev analyseret, og forskerne lagde mærke til, at der var forskel på, om den indre dialog var overvejende positiv eller negativ set i forhold til en hurtig bedring efter operationen. De, der kom sig hurtigst, havde en indre dialog med et 1:1 forhold mellem positiv og negativ selvsnak, mens de der kom sig langsomt fortalte sig selv dobbelt så meget negativt som positivt. Undersøgelserne er siden hen blevet gentaget i omkring 60 studier, og alle peger på, at forestillinger der handler om styrke, kapacitet og ressourcer er langt bedre for kroppen og helsen end negative tanker.

En af mine ansatte kom engang til mig og fortalte grådkvalt, at hun følte sig meget stresset. Hun sagde: “Jeg føler det, som om der er et bjerg af opgaver foran mig, og jeg har svært ved at forestille mig, hvordan jeg nogensinde skal nå igennem dem til tiden.” Samtidig med at hun talte, viste hun med sin højre hånd, formen og højden på det bjerg af arbejdsopgaver, hun forestillede sig. Jeg svarede hende: “Så du føler, at det er stressende at have dette bjerg af opgaver foran dig?” sam- tidig med at jeg gentog hendes håndbevægelse, der tegnede bjerget. Hun nikkede. Så jeg fortsatte: “Hvordan ville det føles, hvis vi jævnede bjerget ud foran dig, sådan her…?” mens jeg med en glidende håndbevægelse jævnede bjerget ud foran hende og transformerede det til fladt terræn. Hun svarede i et meget overrasket tonefald: “Meget bedre!”

Det er altså ikke ligegyldigt, hvordan kvaliteten af dine indre repræsentationer er, for det har betydning for, hvordan du oplever verden omkring dig. Forskellige kvaliteter i modaliteterne ændrer på den oplevelse, du har inde i dig selv. Ændrer du på elementerne i billedet, ændrer du også på den oplevelse, billedet giver dig. På den måde, arbejder du med submodaliteter, og dermed med hvordan du leder dine tanker.

 Ændring af submodaliteter – At lede dine egen tanker

Hvis du ønsker at ændre dine indre forestillinger, kan det gøres på forskellige måder. Du kan vælge at ændre en enkelt submodalitet, eksempelvis kan du gøre dit indre billede lysere. Du kan også ændre en følelse, du har, så den bliver mere behagelig.

Når du går ind og afdækker og ændrer submodaliteter, er det, efter mit arbejde med at træne tusindvis af erhvervsledere, min erfaring at der er nogle generelle regler. Eksempelvis vil det gøre sig gældende, at jo lysere en person ser sit billede, jo flere positive associationer skaber det. Farver vil ofte blive opfattet positivt, frem for sort/hvid. Større billeder vil have en større effekt og være mere kraftfulde end mindre. Billeder, der er tættere på, vil være mere kraftfulde, end et billede der er længere væk. Skarpere billeder vil have en større effekt, end dem der er mere slørede. Billeder der er i bevægelse, vil være mere attraktive end stillbilleder.

Dette er generelle regler, som dog ikke altid gælder for den enkelte.

Jeg har haft elever, som har tænkt på noget i sort/hvid, hvor det har mindet dem om et fotografi i deres mormors hus, som har en meget positiv association for dem. I sådanne tilfælde vil dét – at ændre billedet fra sort/hvid til farver – medføre, at de forbinder billedet med noget helt andet, end det de ønskede. Der er altså undtagelser. Ved at gøre et billede større, skarpere, eller tættere på, betyder ikke nødvendigvis, at det gør visualiseringen mere kraftfuld. Det er derfor vigtigt, at du tester, at det du gør, er det rigtige, for lige den person du arbejder med.

Du kan vælge at justere en enkelt eller nogle få submodaliteter, i det du oplever.

Du kan også vælge at skifte hele det indre billede, du ser på en gang, og til det formål udviklede Bandler en teknik, som kaldes Swish.

Swich

Swish er en kraftfuld metode, som ændrer på dine submodaliteter og giver dig de kvaliteter, du ønsker. Begrebet swish betyder piskesmæld, og hentyder til den lyd, der opstår når noget, meget hurtigt, udskiftes med noget andet. I starten af 1980’erne begyndte Bandler at tale om submodaliteter og i hans bog fra 1987: “Use Your Brain for a Change” præsenterer han en måde at skabe forandringer på, som han kalder Swish Patterns.

Bandler introducerede et single swish som en metode til at skabe forandring i det visuelle repræsentationssystem. Med metoden ændrer han på eksisterende visuelle submodaliteter der fokuserer på problemer, så de i stedet støtter personens ønskede gode tilstand. Denne måde at arbejde med udskiftning af submodaliteter på er ekstremt virksomt til at skabe forandringer.

 

Bandler brugte swishet for at skabe forandring fra en ikke ønskelig tilstand (PS-) til en ønsket tilstand (DS+). Den måde New NLP arbejder med swish på, tager afsæt i Joseph Riggios Designer switch pattern, hvor du er i en god tilstand (PS+) og her- fra skifter submodaliteter til noget, der er endnu bedre (DS++). Det vil sige, at du bevæger dig fra en god tilstand til en endnu bedre. Du kan designe swishet i alle modaliteter, det visuelle, det auditive, det kinæstetiske og AD (Auditivt digital). Metoden kan gøre dig mere bevidst om, hvordan du tænker, det du tænker, og dermed give dig mulighed for, at øve direkte indflydelse på den måde, du tænker på.

 

Swishet fører til, at din hjerne og din neurologi hjælpes til at fokusere, på det du ønsker. Der bliver bogstaveligt talt etableret en bevægelsesretning for din hjernes tanker: “Start her” – “Slut der.” Det nye billede trækker dig hen imod det, der støtter dig i at være den, du ønsker at være. Når billedet bliver fastholdt over tid, brænder billedet fast på nethinden og det bliver svært for din hjerne at slippe det. Resultatet vil oftest være, at du opfatter denne nye repræsentation som din foretrukne, og herved støttes du i at være, som du er, når du er allerbedst.

Udførelse af et Swich

De fleste mennesker har lettest ved at foretage et visuelt swish, første gang de prøver swishet. Her skifter du et billede ud med et andet. Du kan også skifte en følelse eller en lyd. De fleste tror dog ikke det er muligt, men jeg har vist tusinder at mennesker, at det virker!

Ved at begynde med det visuelle swish og skabe de erfaringer der skal til, bliver det lettere efterfølgende at gå videre til de andre modaliteter.

Metoden er som følger

1: Tænk på noget du allerede gør godt, og som du godt ville gøre endnu bedre.

2: Identificer første billede hvor du tænker på det, du er god til. Hvad ser du for dig? Hvis du skulle pege, i hvilken retning ser du det? Hvor langt væk fra dig ser du billedet?

Afdæk først billedets visuelle submodalitet og eventuelt derefter auditive, kinæstetiske og auditivt digitale submodaliteter. Er billedet indrammet eller panoramisk? Hvilke farver er der? Er det sort/hvid? Er det klart eller uklart? Er der andet på billedet? Er der bevægelse i billedet? Hvilke lyde er der? Hvor kommer de fra? Er det varmt eller koldt? Hvad siger du til dig selv, når du ser på billedet?

3: Hvornår er du blevet så god, som du gerne vil være, til det du ønsker at blive bedre til?

4: Identificer det andet billede, hvor du er blevet så god, som du ønsker. Hvad ser du nu for dig? Hvis du skulle pege, i hvilken retning ser du det? Hvor langt væk fra dig ser du billedet?
Afdæk først billedets visuelle submodalitet og eventuelt derefter auditive, kinæstetiske og auditivt digitale submodaliteter. Er billedet indrammet eller panoramisk? Hvilke farver er der? Er det sort/hvid? Er det klart eller uklart? Er der andet på billedet. Er der bevægelse i billedet? Hvilke lyde er der? Hvor kommer de fra? Er det varmt eller koldt? Hvad siger du til dig selv, når du ser på billedet?

5: Swish de to billeder: Hent det første billede frem og forestil dig, at du sender det langt ud i horisonten, så det blot er en lille prik. Hiv det andet billede tilbage fra horisonten, så det bliver større og større, indtil det er på samme plads, som det første billede, med alle de submodaliteter som du beskrev. Gør dette fem gange hurtigt.

6: Test: Når du tænker på det, du gerne vil, hvordan er det så at tænke på det nu i forhold til før øvelsen? Hvilket billede ser du nu?

Det er en øvelse, der ligger uden for din bevidsthed, derfor skal skiftet ikke forstås intellektuelt, men opleves.

⇒ Tilmeld dig en Gratis inspirationsaften og få en smagsprøve på vores kurser og uddannelser i Personlig Ledelse.

Pin It on Pinterest

Share This