Hvordan kan små ord have stor virkning? Sproget gør mere end at formidle viden og informationer. Sproget er tillige med til at skabe vores verden. Derfor er det vigtigt både at være opmærksom på de små ord og også på, om de har den effekt, du ønsker. Dette gør nemlig en stor forskel i forhold til at lede din kommunikation, frem for at den leder dig. Ord er vigtige midler i din kommunikation med andre mennesker, selvom du selvfølgelig ikke kan adskille ord fra din tonalitet, talehastighed og dit øvrige kropssprog. Alligevel er det brugbart at rette din opmærksomhed mod de ord, du bruger, og vurdere om de virkelig støtter dig i at få din besked igennem. I det følgende kapitel fokuseres på en række småord, som har stor betydning, hvis de anvendes på rette vis. Som du vil opdage, er alle disse små ord meget kraftfulde til at skabe relationer til andre. Brugt på den rigtige måde kan de virkelig støtte dig i din ver- bale kommunikation med dig selv og andre.

Jeg/man

Ved at bruge ordet ‘jeg’ gør du det klart, at det faktisk er dig, som har denne mening, eller at det er dig, der tager ansvaret for det, du siger. I stedet for at bruge ‘man’ eller slet ikke at nævne, hvor udsagnet kommer fra, gør det en forskel at sige ‘jeg’. Overvej forskellen på at sige: “Jeg mener at mennesker elsker forandringer” og “Mennesker elsker forandringer.” “Jeg synes du kan klare det” og “Du kan klare det.” Når du opbygger en relation til andre, tror jeg på, at brug af ordet ‘jeg’ vil hjælpe den anden med at indse, hvad du står for. Dette vil forbedre relationen, da den anden ikke behøver at bruge energi på at finde ud af, hvad du tænker.

De

Brug af ordet ‘de’ er ofte en måde at tale om personer på, på en indirekte måde. Det er ofte brugt, når rygter spredes eller i lignende kommunikationssituationer. Også her er der betydelig forskel på at bruge ordet ‘de’, frem for eksempelvis at nævne de omhandlende med navn. Overvej forskellen på at sige: “De siger…” og “Michael og Maria siger…” “De kan ikke lide dine forslag” og “Peter kan ikke lide dine forslag.” Ordet ‘de’ kan også være en mærkat for negative fantasier. Det er specielt tilfældet i situationer, hvor du ønsker at give andre skylden. Eksempelvis: “Hvis vi gør dette, vil de blive vrede” og “De kan ikke lide dette forslag.” Det er vigtigt, at du gør det klart for dig selv og andre, hvem ‘de’ er. Når du er specifik på dette punkt, vil det almindeligvis gøre mennesker mere sikre og afslappede, da informationen bliver mere konkret og tydelig, i stedet for vag og fjendtlig.

Det

Ved at bruge ordet ‘det’ løber du en risiko for at blive misforstået, fordi det ofte ikke er klart, hvad ‘det’ hentyder til. Jo mere specifik dit ‘det’ er, jo mindre behøver den, du taler med at gætte meningen i det, du siger. Dette betyder, at din besked vil stå mere klart. Ofte kan du simpelthen erstatte ‘det’ med genstanden eller subjektet, du taler om: “Det er ikke tydeligt” og “Meddelelsen er ikke tydelig.” “Det er sjovt” og “Skisport er sjovt.” For at sikre sig at den anden vil forstå det, du ønsker, de skal forstå, må du selv udfylde de blanke og uspecifikke steder i en sætning.

Men/og

Du har sikkert oplevet, at en af dine kolleger eller nære venner, har sagt følgende til dig: “Jeg er rigtig glad for vores samarbejde, men nu må du tage dig sammen!” Hvordan oplevede du det? For de fleste mennesker virker ‘men’ på den måde, at det sletter rosen, der kommer før ordet ‘men’, således at det kun er kritikken, der står tilbage. Hvis du derimod ønsker at rosen skal blive stående med en vis effekt, kan det have en meget stor virkning at bruge ‘og’ i stedet for ‘men’. Når du burger ordet ‘men’, siger du faktisk ja og nej i samme sætning. Derfor er det vigtigt, at du faktisk mener ‘men’, når du bruger det. Ofte vil ordet ‘og’ kunne erstatte ‘men’, sådan at du undgår misforståelser, når du kæder to tanker sammen. Ved simpelthen at udskifte ‘men’ med ‘og’ vil du opleve en stor effekt: “Jeg er glad for at arbejde her, men jeg vil gerne have et større kontor” og “Jeg er glad for at arbejde her og jeg vil gerne have et større kontor.” Forskellen mellem de to ord er betydelig, hvorfor du må beslutte, hvad det er for en effekt, du ønsker.

Ja/nej

Et klart og tydeligt ‘ja’ eller’ nej’ er vigtigt for at kunne opretholde relationer. Alt for mange bruger sammenstillingen ‘ja, men’ eller ‘ja måske’ i situationer, hvor de egentlig mener ‘nej’. Specielt når dem, der siger sådan, er i en magtposition. ‘Nej’ er et ord, vi alle har brug for at kunne anvende, når det er adækvat. Ofte bruger mennesker ud- sagnene ‘ja’ eller ‘måske’, når de er bange for at tage tydelig stilling ved at sige ‘nej’. I visse situationer er det okay, men ofte vil det føre til mistillid, som vil skade din troværdighed og svække jeres relation. Når du ikke får et klart’ ja’ eller ‘nej’, vil det ofte kunne illustreres ved følgende tolkning: “Han sagde ja, men han mente det ikke rigtigt.”

Ikke svært (negationsord)

Vores neurologi kan ikke operere i negationer. Derfor vil det være bedre at sige: “Jeg ved godt, at det er svært for dig at slappe af” fremfor “Nu må du ikke være anspændt.” Den sidste sætning vil ofte lede personen til at fornemme, hvad det vil sige at være anspændt, hvorimod den første sætning vil medvirke til, at personen har lettere ved at slappe af. De fleste mennesker har ingen anelse om, at ordrer som: “Spis ikke den kage i køleskabet” i virkeligheden får den pågældende til netop at gøre det, de tilsyneladende forbyder. For at kunne forstå sætningen: “Tænk ikke på blåt” må du hente ordenes mening frem og tænke på blåt. Hvis et barn befinder sig i en farlig situation, og du siger: “Fald nu ikke ned af trapperne!” må barnet finde en eller anden indre repræsentation frem af at falde ned for at forstå det, du siger. Denne indre repræsentation, især hvis den er kinæstetisk, vil sædvanligvis resultere i den adfærd, den voksne forsøger at forhindre – altså at barnet faktisk falder ned af trapperne. Hvis du i stedet giver positive instruktioner som: “Vær forsigtig, pas på at holde balancen og bevæg dig langsomt” vil barnet hente repræsentationer frem, som hjælper det med at mestre situationen. I denne sammenhæng er det relevant at påpege, at ordet ikke også kan bruges konstruktivt, hvis det sættes foran det, du ønsker den anden skal gøre, eksempelvis: “Du skal ikke tænke på en god oplevelse nu” eller “Du behøver selv ikke tænke på, hvordan det vil være at få projektet færdigt til tiden.”

Skal/vil

Når du bruger ordet ‘skal’, indikerer det, at noget frygteligt vil ske dig, hvis du ikke handler. Det er en effektiv metode til at lede dig selv til tro på, at du ikke har noget valg, og at du derfor er nødt til at gøre det, du taler om. Men ofte er dette ikke en realitet. Ved at undersøge denne brug, vil du indse, at mennesker ofte bruger ‘skal’, når de har glemt, at de egentlig gerne vil noget, med den effekt at de demotiverer sig selv. Når du bruger ordet ‘skal’, er du dig ikke bevidst om, at du faktisk har et valg i langt de fleste situationer. Ved at indse at du har et valg, bliver det lettere at motivere dig selv. Dette gælder for din egen indre dialog og selvfølgelig også for den kommunikation, du har med andre og de med dig. Når du bruger ordet ‘vil’ i stedet for skal, vil du opleve motivation i stedet for pres og en udefinerbar trussel. Derfor skal der ofte ikke mere til, end at skifte ‘skal’ ud med ‘vil’. Sig følgende sætninger til dig selv: “Jeg skal virkelig have gjort dette færdigt i dag” eller “Jeg vil færdiggøre dette i dag.” “Jeg skal på arbejde” eller “Jeg vil på arbejde.” “Du skulle være mere fleksibel mod dine kolleger” eller “Hvad vil du opnå, hvis du er mere fleksibel mod dine kolleger?”

Prøve/gøre

Når du bruger ordet ‘prøve’, er det en god måde at programmere dig selv og andre til at fejle. Når du bruger ordet ‘prøve’, udtrykker du en manglende forpligtelse. Ved at bruge ordet ‘gøre’ i stedet for at ‘prøve’, viser du handlekraft for dig selv og andre, og det vil hjælpe dig til at nå det, du sætter dig for. Vurdér forskellen på disse sætninger: “Prøv at få projektet færdig til på mandag” eller “Færdiggør projektet til på mandag.” “I morgen vil jeg prøve at komme tidligere” eller “I morgen kommer jeg tidligere.”

Hvorfor?

Det er meget stærkt at bruge ordet ‘hvorfor’, når en person er i en god, åben og positiv tilstand, da det vil få personen til at få kontakt til det underlæggende motiv. ‘Hvorfor’ kan i disse tilfælde bruges til at identificere den andens værdier og overbevisninger. En information der kan være ekstremt brugbar for personen selv og i din forståelse af personen. Jeg har ofte hørt, at det at bruge ordet ‘hvorfor’ kan have en negativ effekt. Det er helt rigtigt, hvis den person, du stiller spørgsmålet, ikke er i en god tilstand. Her kan ordet ‘hvorfor’ motivere denne til at undskylde sig og forsvare sine handlinger. Ofte opfattes det mere konstruktivt at bruge ‘hvad’ eller ‘hvordan’ i denne sammenhæng, da disse ord motiverer den anden til at fortælle om det, vedkommende har gjort, i stedet for at forklare og forsvare. Overvej forskellen på disse sætninger: “Hvorfor gjorde du det?” eller “Hvad var dine hensigter ved at handle sådan?” “Hvorfor lavede du den fejl?” eller “Hvordan lavede du den fejl?” Det ovenstående kapitel har fokuseret på en række ord, som brugt på den rigtige måde kan gøre din kommunikation klar og dermed styrke din relation til dig selv og andre. Herudover er der selvfølgelig mange andre ord, som jeg håber, du også bliver styrket i at udvælge og bruge med omhu.

Pin It on Pinterest

Share This