Chat with us, powered by LiveChat

Vi bruger forskellige ord om tiden – den kan komme, bruges, spares, spildes, forsvinde, accelerere, flyve af sted, udnyttes, glemmes eller rinde ud. Du kan være i rette tid, noget er på tide, i tide, du kan se tiden an, og noget tager sin tid. Disse metaforer skal tages meget bogstaveligt, for de udtrykker den grundlæggende måde, hvorpå tid opfattes som en ikke-bevidst ramme for dit liv. Udover fødsel og død, er livets begivenheder placeret på et bestemt tidspunkt.

Kulturelle tidsforståelser 

Der er store kulturelle forskelle på den måde, du kan forstå tid. I Nordeuropa og USA har vi det, som Edward T. Hall kalder monokron tidsopfattelse; vi foretrækker at gøre én ting af gangen. I NLP kalder vi det at leve through time. Livet indrettes efter et skema for at kunne planlægge, hvornår hvad skal gøres. Selvom du måske ikke bryder dig om at leve efter de monokrone normer, er der stærke sociale og kulturelle magtinstanser, der søger at fastholde dit liv inden for denne ramme. Den skemalagte tidsforståelse er karakteriseret ved isolerede aktiviteter, højt aktivitetsniveau og ydre rammer.

Mange andre steder i verden møder du en anden tidsforståelse, den polykrone. Polykrone tidssystemer er karakteriseret ved, at flere ting sker samtidigt og understreger involvering frem for isolation. Det kalder NLP for at leve in time.

Et eksempel på de forskellige opfattelser er fra Grønland, hvor fiskeriledelsen engang forsøgte at indføre et system, hvor ringen med en klokke indikerede, hvornår fiskerimedarbejderne arbejdede, og hvornår de holdt pause. Dette affejede medarbejderne som det rene nonsens, og det kom slet ikke til at fungere. Fiskerne havde en lang tradition for at opdele dagen efter tidevandet, som bestemte, hvad de gjorde, hvornår de gjorde det, og hvor lang tid de brugte på det. Flod betød én type af aktiviteter, ebbe en anden. Det gav ingen mening for fiskeriarbejderne at opdele deres arbejdsliv efter en løsrevet ramme som et ringesystem. I den polykrone tidsforståelse leves livet i højere grad ud fra den sammenhæng, der leves og arbejdes i.

Også i en helt anden del af verden, på Filippinerne, har befolkningen en noget anden opfattelse af tid. Den er blevet skildret af John Michael Jensen, som gennem sin filippinske kone og familie var stødt på udtrykket: “På Filippinerne har vi tid. I Vesten har de uret”.

Monokrone møder bliver planlagt, et bestemt tidspunkt afsættes, mødet vil starte på det aftalte tidspunkt, og for mange mennesker er det præcis, hvad de gør. Mødedeltagerne retter alene deres opmærksomhed mod én aktivitet.

Polykrone møder opstår derimod impulsivt, når parterne er til stede samtidigt. Her er et ydre tidspunkt ikke rettesnor for mødets afholdelse, men derimod afhængig af hvornår parterne møder op. Andre aktiviteter bliver desuden ikke nødvendigvis afbrudt, for mødedeltagerne kan sagtens have fokus flere steder og afholde flere møder samtidig.

Der er både fordele og ulemper ved de to tidssystemer. Når du laver planer og sætter aftaler i system, inddeler du din tid, hvilket gør det muligt for dig at koncentrere dig om en ting af gangen. Herved udelukker du dog også konteksten. Skemaer organiserer ikke kun tiden, men organiserer også hvad du fokuserer på, på et givent tidspunkt.

Derfor vil din tidsopfattelse være med til at udelukke visse informationer og åbne for andre. Det vigtige afsætter du tid til, mens det, der anses som uvæsentligt, helt falder ud af skemaet og dermed dit liv. Den plads du har til spontane oplevelser indskrænkes, hvilket betyder, at du muligvis afskærer dig selv for nyttige input.

Din placering af tid

Den måde, du oplever dig selv i forhold til tiden, har en stor indflydelse på den måde, du er i verden på. Traditionelt tales der om to overordnede typer af tidslinjer: In Time – I tid Through Time – Gennem tid. Nedenfor kan du se, hvad der i store træk kendetegner de to typer:

In timer 

 – Personen er meget her-og-nu orienteret og tænker ikke så langsigtet, som én der orienterer sig gennem tid.

 – Er meget opslugt af det, som personen er i gang med her og nu og tager afslappet på aftaler og mødetider.

– Lever livet og får noget ud af det her og nu. Føler sig bundet/utilpas af tidsplaner og langsigtede forpligtelser.

– Lader opgaven styre værket.

– Opleves som spontan og impulsiv.

– Er så engageret, at tid og sted ofte glemmes.

– Er som regel intenst tilstede.

– Højst sandsynligt B-menneske.

– Taler om hygge, gribes af stemninger og spørger til dem, der kan snakke meget og more sig. Vil gerne komme med indspark og reaktioner på det, som lige rører sig.

Through timer 

– Tænker langsigtet og er meget præcis med sin tid.

– Er god til at planlægge og fornemme, eller til at se, hvor lang tid tingene tager.

– Overholder aftaler og planer.

– Foretrækker at få noget ud af tiden.

– Planlægningskalenderen er uundværlig.

– Kan tilsidesætte sine egne behov, da det langsigtede perspektiv er med i alle overvejelserne.

– Bryder sig ikke om at komme for sent.

– Er ofte A-menneske.

– Foreslår ofte:

“Lad mig lige få overblik”

“Skal vi kikke i kalenderen?”

“Kom nu til sagen!!”

“Du kommer for sent!!”

Arbejdet med placering i tiden handler ikke kun om at definere, hvordan din tidsforståelse er. Det handler om at få oplevelsen af at være ‘i tiden’ og være ‘gennem tiden’, så du kan få oplevelsen af de forskellige måder, og hvornår det ene eller det andet er hensigtsmæssigt.

Det er en kunst at kunne bruge din tidsopfattelse fleksibelt, så du kan have den optimale tidsopfattelse i forhold til den situation, du er i. Selvom du normalt lever ‘gennem tid’, så kan det være nyttigt, hvis du hiver tiden ‘ind’ i dig. Når du kan ændre din tidsopfattelse, så den passer til den situation du er i, udøver du personlig ledelse. Det kan henholdsvis hjælpe dig til at blive både mere nærværende og mere planlæggende.

Pin It on Pinterest

Share This