Framing handler om at forstå, at ting kun har betydning i kraft af den ramme, du giver den. Rammen giver altså indholdet betydning. At arbejde med framing handler grundlæggende om, hvordan du kan sætte rammen, så tingen får den betydning, som du ønsker den skal have. Chunking handler om at ændre rammerne. Når du evner at chunke op og ned i abstraktionsniveauer, har du mulighed for at påvirke den ramme, du sætter for dig selv og andre, samt ikke mindst at justere den. Dermed kan du påvirke, hvordan indholdet vil blive forstået.

Hvad er det egentlig, du skal holde øje med, for at du ved, hvordan du skaber succes? Hvis du ikke ved det, før årsrapporten er skrevet ren, så er det for sent. Det betyder, at du må vælge fra hvilket niveau, din information skal komme og derfra sætte nogle kriterier, så du kan se succesen, før den kommer. Ellers styrer du i blinde. Den, der sætter rammen, sætter reglerne for kommunikationen i situationen. Den, der sætter rammen, sætter reglerne for kommunikationen i situationen.

Samtidig er det vigtigt, at du som leder, både kan bibeholde det strategiske overblik og dykke ned i detaljen, afhængig af den situation, du er i.

Kapitlet her lærer dig at sætte rammerne, at frame, preframe og reframe, og herefter at chunke. I samspil vil disse begreber lære dig, at evne både detaljen og bevare overblikket. Med disse værktøjer vil du nemmere opnå de mål, du har sat for dig selv og andre.

Framing

At frame handler om, hvilken kontekst eller ramme du og andre forstår en situation i, og hvordan du kan rammesætte den. Ved sprogligt at sætte en ramme op, der understøtter det, du ønsker at opnå, kan du styre kommunikationen i den retning, du ønsker. Framing består af to elementer: Preframing og reframing.

Preframing

Allerede inden scenen er sat, og mødet er begyndt, er reglerne sat. Hvad er det egentlig for rammer, der er sat for det der skal ske? Hvis du skal have et afdelingsmøde eller et salgsmøde, hvordan sikrer du dig så, at det bliver, som du ønsker? Du kan eksempelvis bruge preframing som værktøj til at guide andres forventninger. Først må du sætte målet ved at spørge dig selv: “Hvad vil du gerne have ud af mødet?” Herefter kan du stille spørgsmålet: “Hvilken ramme understøtter bedst muligt, at jeg opnår målet?” Du må få rammen til at understøtte målet bedst muligt.

Det at sætte rammer kan ske implicit eller eksplicit, uudtalt og udtalt. Hvornår er du klar over, hvilken ramme der er sat, og hvornår er du ikke er klar over, at der er sat en bestemt ramme? Rigtig mange ting sker implicit. Kulturer er gode eksempler på implicitte rammer, du handler indenfor, uden at tænke over det. Alle kender rammen. Det er den ramme, du kan støde på, når du introducerer udlændinge til Danmark og skal til at svare på alle mulige spørgsmål om, hvorfor du gør, som du gør.

Når du arbejder med preframing, arbejder du med at sætte rammer, så de bedst muligt understøtter det mål, du ønsker.

Når du har en veldefineret og klar ramme for eksempelvis et møde, så hjælper det mødedeltagerne til at have de samme forventninger og større forståelse for, hvad der er relevant netop på dette møde. Omvendt, hvis der ikke er en klar ramme, skaber det usikkerhed, forvirring og modstand, fordi dine medarbejdere ikke forstår, hvilken kontekst mødet eller beslutningerne skal passe ind i. Uden preframing har hver mødedeltager, så at sige, hver sin ramme. Det handler om eksplicit at sætte rammer, sådan at alle mødedeltagerne opfatter, at de er til samme møde.

Når du preframer, sætter du rammen for det, der skal ske. Det er ikke nødvendigvis sådan, at det er dig, der står for det, der sker, men du gør det muligt for andre at byde ind med deres kompetencer indenfor en veldefineret ramme. Jo bedre du preframer mødet, jo mindre skal du gribe styrende ind i selve mødesituationen.

De fleste mennesker har svært ved at lege med rammerne og udfylder automatisk de rammer, der er sat. Derfor er det vigtigt, at du lærer at lege og gå på ‘ramme-jagt’. Leder du dig selv, og sætter dine egne rammer, eller udfylder du rammer, du ikke selv har sat? Hvilke rammer er der på din arbejdsplads, som du ikke har lagt mærke til? Det er en god øvelse at reflektere lidt over hvilke rammer, der styrer. Derefter kan du tage stilling til, om rammerne støtter dig og dine medarbejdere i at have den arbejdsplads, I ønsker.

Når du først bliver mere klar over hvilke rammer, der er, kan du bedre tage emnet op til eksempelvis et afdelingsmøde: “Hvilken preframing skal vi have for at nå dette mål?” Eller diskutere: “Ok, det var en god preframing, og der var ingen der købte ind på den. Lad os sætte en anden. Hvilken ramme vil være bedre?”

Reframing

Undervejs i en kommunikation kan du understøtte et givet formål ved at reframe. Med reframing kan du ændre en situation, når du vurderer, at det skal til. Reframe er et engelsk udtryk og betyder genindramning eller nyfortolkning. I NLP bruges udtrykket til at give ting eller indhold en ny betydning. Der er ikke noget, som har mening i sig selv. Hvis eksempelvis en medarbejder beklager sig til dig: “Jeg er også et rodehoved, det flyder altid her på kontoret” kan du vælge at svare: “Det må jo betyde, at du prioriterer rigtigt og fokuserer på det, der er det vigtigst, nemlig opgaverne, og ikke bruger unødig tid på at rydde op”, frem for at svare i en ramme, der fremhæver det negative i at være et rodehoved.

Ting og begivenheder sker, men først i det øjeblik du relaterer dem til en ramme, opstår der mening. Du tolker ting og begivenheder inden for en bestemt kontekst.

Du kan eksempelvis spørge dig selv, om det er godt eller skidt at have bil. Først i det øjeblik du svarer på, om det er for at køre i den eller betale for at få den repareret, giver det mening.

Det samme med en regnbyge. Den tolkes ofte som noget godt, hvis du er landmand, men som noget skidt, hvis du har ferie!

Når du ved at rammen giver ting og situationer betydning, kan du begynde at lege med at ændre på rammerne. Du har selv indflydelse på, hvordan du oplever verden, og derfor kan du ændre den til din fordel. For de fleste mennesker er det i det store hele ikke muligt at lave om på verden, men du kan sætte dine filtre op, så du oplever verden, sådan som du gerne vil.

Du kan arbejde med to forskellige typer reframe:

  • Reframe kontekst og sammenhænge
  • Reframe indhold og betydninger

Reframe handler om, hvordan du kan hjælpe dig selv og andre mennesker med at se tingene i et lidt bedre lys. Når du reframer, gør du tingene mere overskuelige og acceptable, så du kan opnå de resultater du gerne vil. Alternativt kan du gøre de ting som du gerne vil undgå, mindre tiltalende og appellerende, så du bevæger dig væk fra dem.

Reframing af kontekst og sammenhænge

Tæver du løs på tilfældige mennesker, kommer du i fængsel, men slår du en overfaldsmand i selvforsvar og uskadeliggør ham, bliver du en helt! Næsten enhver adfærd er nyttig et eller andet sted og i en eller anden sammenhæng. Det gælder derfor om at finde værdien og formålet ved adfærden eller handlingen i dens sammenhæng. Hvis du udskifter rammen, ændrer du samtidig på sammenhængen. At reframe kontekster virker godt, når den du taler med, kommer med udtalelser som:

  • Jeg er alt for…. (eksempelvis god til at bruge penge eller flink ved børn)
  • Bare jeg kunne lade være med…. (eksempelvis spise for meget eller lade mig stresse)
  • Hvis jeg bare…. (eksempelvis gjorde tingene hurtigere eller kunne tage mig sammen)
  • Han er alt for….. (eksempelvis opfarende over for de andre )
  • Hvis hun bare…. (eksempelvis gjorde tingene hurtigere eller kunne tage sig sammen)

Hvis du vil ændre rammen, kan du stille spørgsmål direkte eller først konkludere for dig selv, og derefter præsentere modparten for resultatet.

Det er spørgsmål som:

  • Hvornår kan denne adfærd eller sammenhæng være nyttig?
  • Hvor ville denne adfærd være en styrke eller fordel?
  • Hvordan kunne du forestille dig…?

Indholds- og betydningsreframing

En oplevelse kommer til at bestå af det, som du sætter fokus på. Meningen kan blive lige det, du ønsker, den skal blive. Møder du udsagn som: “Jeg er helt ude af balance, jeg kan ikke finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre” kan du svare ved at ændre indholdet: “Når du ved, at du er ude af balance, må det også betyde, at du ved, hvad det vil sige at være i balance. Hvordan ved du, at du er det?”

 At reframe indhold og betydninger er særdeles velegnet, hvis du vil hjælpe med at skabe nye fortolkninger af et kendt reaktionseller adfærdsmønster. Disse mønstre udtrykker en værdi eller overbevisning, som ikke nødvendigvis er rigtig eller hensigtsmæssig. Det kan bare være svært for personen selv at se, hvordan det kan være anderledes.

Du kan med indholdsændring og betydningsreframing sætte fokus på de ressourcer, adfærdsmønstre også har. Værktøjet er meget velegnet, hvis du hører påstande, som tager deres udgangspunk i en årsagseffekt tankegang.

  • “Jeg bliver så træt, når det er aften”
  • “Jeg forstår projektet, hvis du forklarer det”
  • “Jeg vil så gerne, men du forhindrer mig”

Hvis du vil udfordre mønstret, kan du spørge om:

  • “Hvad kunne det ellers betyde?”
  • “Hvad er denne adfærds positive værdi?”
  • “Hvordan kan jeg ellers beskrive denne adfærd?”

Du kan vælge at stille spørgsmålene direkte, eller konkludere inde i hovedet, og derefter præsentere modparten for resultatet.

Chunking

Begrebet chunking er taget fra computerverdenen. Chunks kan også kaldes bidder eller dele af noget. Benytter du dig af store chunks, benytter du evnen til at tale eller tænke generelt. Bruger du små chunks, benytter du evnen til at blive meget specifik og meget detaljeret. Evnen til at chunke kan defineres som evnen til at skifte abstraktionsniveau – at du kan bevæge dig mellem det generelle og specifikke.

Acuity Worlds hovedprodukt er uddannelsen Personal Leadership Program – PLP™”, det løber over 4 år og består af 4 dele: Den består af PLP™ 1, PLP™ 2, PLP™ 3 og PLP™ 4.

PLP™ 1 består af 4 moduler. Modul 1, der handler om Personlig Ledelse, modul 2, der handler om Personlig Kommunikation, modul 3, der handler om Personlig Coaching, og modul 4, som vi kalder Personligt Salg.

Modul 1, der handler om personlig ledelse, giver nogle grundlæggende værktøjer til, hvordan du kan lede din egen tilstand. For at kunne gøre det, skal du lære nogle grundlæggende NLP værktøjer, som lærer dig, hvordan du opnår god kontakt med andre mennesker. Dette kaldes indenfor NLP rapport. Rapport får du ved at spejle og matche andre.

Forstår du ovenstående beskrivelse? I beskrivelsen chunkes ned fra det overordnede “Personal Leadership Program” til enkeltdelene i uddannelsen. Undervejs i teksten kobles hele tiden tilbage til niveauet over, der peger på en central idé: “Personal Leadership Program”. Din forståelse af teksten opstår, når du hele tiden forstår, hvorfor der tales om det, der tales om, fordi det er relateret til næste niveau, som endelig er relateret til en central idé.

Ledelse er også en chunking proces, hvor det handler om at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Som leder er det stærkt at kunne finde ud af, hvad der er den centrale idé, og hvordan du kan chunke op og ned og hele tiden vide, hvor du er.

Start med hvad der er den centrale idé. Find ud af hvad den består af, og hvad de enkelte dele består af.

Herefter har du evnen til at vide, hvor du er, og hvordan det relaterer sig til andet, du taler om.

Det har vist sig, blandt andet i forhandling, at evnen til at ‘løfte’ et diskussionsemne fra et chunk til et andet, tit giver løsninger. Det handler om at chunke op: “Det vi her har gang i er…” eller “Formålet med dette møde er ….” i stedet for bare at gå i gang med mødet. Evnen til at se tingene i et større perspektiv har ofte den effekt, at fokus ændres, og at der kommer løsningsmuligheder, som ingen tidligere har set.

Når du kommunikerer med andre mennesker, er det en utrolig stærk evne at kunne chunke op og chunke ned og vide, hvor i samtalen du befinder dig. Den danske top- headhunter Troels Gjerrild fortalte på et seminar, vi afholdt, at han bevidst går efter T-profiler til lederstillinger. Denne type profil beskriver mennesker, der evner at være op-chunkede, altså at følge T-ets horisontale linie der illustrerer det overordnede strategiske overblik, og som samtidig evner at gå hele vejen ned i T-ets vertikale linie, der illustrerer at gå ned og få fat i detaljen, for så at tage informationerne med op tilbage til det mere generelle niveau.

Når du har en god diskussion, bruger du T-profilen, idet du bevæger dig op og ned i forhold til detaljeringsgrad og ubesværet diskuterer en lille detalje og stadig forstår linket til den større sammenhæng. Du evner at gå ned i de nødvendige detaljer, samtidig med at du fastholder positionen på det overordnede strategiske mål.

Når mennesker bliver gamle, mister de ofte evnen til at chunke. De låser sig fast i en lille detalje og evner ikke at se livet lidt ovenfra. Du har sikkert selv oplevet, at ældre familiemedlemmer fortaber sig i detaljer i hverdagen, som for dig er ubetydelige i det større billede.

I 1950’erne skrev George Miller en artikel der hedder, “The macic of number seven”, der handler om, hvor meget information du som menneske kan håndtere samtidig. Miller fandt frem til, at normale mennesker evner at have syv, +/- to chunks af information på en gang. Senere er der bygget videre på denne viden, og resultatet er, at det snarere er fem informationer, +/- to, hvilket bare understreger, at der er en klar grænse for hvor mange forskellige informationer, du kan have i hovedet på en gang. Tænk på en rød bil, tænk på en hvid hest samtidig med at du stadig tænker på bilen, tænk på din dansklærer i første klasse, tænk på hvad du spiste i går aftes. Her begynder de fleste at slippe den første information.

Når du kommunikerer med andre mennesker, er der altså grænser for hvor mange informationer, detaljer eller enkeltstående ting, de kan håndtere uden at miste overblikket og den røde tråd.

Du kan læse mere om Framing og Chunking i “Gør det du er bedst til” Bind 2

Pin It on Pinterest

Share This