Chat with us, powered by LiveChat

Vi mennesker er overordnet styret af følelser, og dermed er tesen om, at vi er i stand til at tage rationelle beslutninger et falsum. Et falsum der gør op med grundlæggende elementer i moderne videnskabelig forskning.

Retorikkens ‘grand old man’ Aristoteles frem- satte for mere end totusind år siden teorien om, at der skal være tre elementer til stede, i eksempelvis en tale, for at du kan påvirke tilhøreren og få denne til at følge dig.

Logos – det element der bygger på kendsgerninger og appellerer til tilhørerens ratio- nalitet og fornuft.

Etos – det element der bygger på din opfattelse af, og tiltro til, talerens personlige autoritet.

Patos – de elementer taleren benytter til at appellere til, og vække, dine følelser.

Lige siden Aristoteles har man bygget på antagelsen om, at Logos vejede tungest, og at mennesket altså er i stand til, på baggrund af rationalitet, at træffe valg og afgørelser ud fra grundige overvejelser. Men nyere forskning påviser, at dette ikke er helt rigtigt. Det viser sig nemlig, at de følelsesmæssige ræsonnementer vejer tungere for mennesker end hidtil antaget. Etos og Patos er langt vigtigere i forhold til at få andre til at lytte og købe ind på dit budskab end logos.

Eksempelvis er mange af de indkøb, vi foretager, styret af følelser. Når din kone kommer hjem med endnu et par sko, er behovet for dette indkøb styret af følelser. Hun vil, med rationelle argumenter, forsøge at overbevise dig om, at de nye sko har en konkret funktion, som gør, at hun har et behov for dem. Men det er ikke det, der er udslagsgivende. Hendes beslutning om at købe skoene blev taget, inden hun gik ind i skoforretningen, fordi hendes følelser informerede hende om, at det var rigtigt at købe dem. Derfor er det helt oprigtigt, når hun forsøger at overbevise dig om, at skoene er en absolut nødvendighed. For det faktum at købet var følelsesmæssigt betinget, er ikke altid intellektuelt bevidst2. Hun er altså ikke selv klar over, at det egentlig var hendes følelser, der fik nye sko. Dermed var det heller ikke hende selv, som intellektuelt individ, der bevidst besluttede at købe skoene. – Det samme gør sig for øvrigt gældende, når mænd køber biler eller værktøj, og ikke mindst når du slipper dit barn løs i legetøjsbutikken.

At følelser og deres påvirkninger af os er signifikante, er blandt andre blevet påvist af Daniel Goleman, som igennem en årrække har beskæftiget sig med følelsesmæssig og social intelligens. Til en High-School Reunion, konstaterede han, at det ikke var dem, han huskede for at have en høj IQ, Intelligens Quotient, som så ud til at have klaret sig bedst. Derimod var det dem med den højeste EQ, Emotional Quotient – altså dem der havde forstået at læse egne og andres følelser – som skilte sig ud som de mest suc- cesrige og lykkelige. Det inspirerede ham til at fordybe sig i følelsesmæssig intelligens, og resultatet blev, at han konkluderede, at EQ er en evne, man kan tillære sig og træne, både i forhold til sine egne følelser, men også i forhold til at blive i stand til at læse, forstå og lede andres.

Personlig ledelse handler ikke bare om, hvordan du kan lære at læse dine og andres følelser, men i lige så høj grad om hvordan du kan arbejde proaktivt med dine følelser. For at du kan blive klar til dét, er det vigtigt at forstå at følelser kort og godt er informationer. Hvad enten disse føles gode eller dårlige, er de informationer, det er vigtigt at have adgang til. Fordi vores følelser påvirker os i så høj grad, er det vigtigt at se på, om det er dig selv, der leder dine følelser, eller om det er dine følelser, der leder dig. 

Pin It on Pinterest

Share This